Kære borgere og hjælpere.
Vi har nu løbende pr. mail, sms, telefon informeret jer mht. brug af værnemidler, tests (hvor vi er lykkedes at få nogle hjælpere testet, så de hurtigt kunne komme retur på job), og vi er kommet rigtig godt igennem den sidste hårde tid. Hjælpere har bare været kanon, og dækket hinanden, så vi kunne frede nogle hjælpere med symptomer, og det er gået ud over alt forventning. Vi takker alle, og håber I bruger visirer og mundbind (som vi har sendt ud til alle) for at forebygge at vores meget værdsatte borgere ikke bliver smittet, indtil der kommer kur/vaccine. Ingen borgere smittet pt. Hvis jeres hjælpere udviser symptomer, så bed dem blive testet via egen læge. I vores branche burde der i dag være mulighed for at alle hurtigt kan blive testet. Så ring derfor gerne egen læge og hør hvordan det foregår i jeres område/kommune.
Der følger følgende retningslinier mht. BPA §95 og 96 mht. værnemidler.
Værnemidler til hjælpere for borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance (BPA)
KL anbefaler, at kommunerne kontakter de borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance (BPA), jf. servicelovens §§ 95-96 og informerer dem om følgende vedr. nød- vendige værnemidler for borgerens hjælpere:
- Hvis borgeren er under mistanke for/bliver syg med COVID-19, skal borgeren/tilskudsmodtageren henvende sig til sin sagsbehandler for at borgerens hjælpere kan få udleveret nødvendige værnemidler
- Der er alene tale om de ekstra værnemidler, som er nødvendige, fordi borgeren er under mistanke for/er syg med COVID-19. Kommu- nen yder tilskud til almindelige værnemidler (fx handsker) jf. udmå- lingsbekendtgørelsens regler om tilskud til dækning af andre direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjæl- pere til hjælp i og udenfor hjemmet.Hvis sagsbehandleren modtager en henvendelse fra en borger/tilskudsmod- tager om, at borgeren mistænkes for, eller har verificeret COVID-19 skal sagsbehandleren tage fat i kommunens lagerdataansvarlige person med henblik på at borgeren/tilskudsmodtageren kan få udleveret nødvendige værnemidler til hjælperne.Nogle borgere/tilskudsmodtagere har valgt at indgå aftale med en forening eller privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til foreningen eller den pri- vate virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.
For disse private virksomheder og foreninger betyder ovenstående, at den enkelte virksomhed/forening skal samarbejde med flere forskellige kommu- ner omkring udlevering af nødvendige værnemidler i de tilfælde, hvor en bor- ger bliver syg med COVID-19 eller er under mistanke for at være det.
Vi er medlem af Dansk Erhverv og Handicapbranchen Danmark, samtidig er vores direktør Tenna Severinsen lige blevet bestyrelsesmedlem af Handicapbranchen Danmark, hvilket gør at vi som virksomhed kan garantere ordentlige forhold, og konstant være med til at skabe ordentlige rammer for BPA ordningen. Sammen står vi stærkere, og Handicapbranchen (den første af slagsen i vores branche) arbejder for jer alle uden nogen præferencer for vores jobs i branchen. Ring endelig, hvis du som borger har spørgsmål til nogle af disse ting. Ring 40796620 eller mail kontakt@handicapteamet.dk.