Kursets formål er at forberede eller forbedre arbejdsledere i deres egne BPA-ordninger, hvilket kan være forskellige antal timer og meget forskellige borgere. Derfor går vi bredt omkring, da vi har stor erfaring med mange forskellige diagnoser/handicap og netop det, at borgere med en BPA-ordning kan være lige så forskellige som alle andre mennesker.
Handicapteamet ApS har mange års erfaring indenfor hele BPA-området, og ved gennem erfaring hvordan vi kan få stabilitet og fleksibilitet i borgerens hjælper-team, hvor vores motto netop er teamwork mellem borger, hjælper og os som arbejdsgivere. Dette har skabt kæmpe besparelser for vores kommuner, da det helt klart mindsker sygdom og andre udgifter forbundet med teams/hjælpere, hvor tingene ikke fungerer. Derfor screener vi også rigtig mange nye hjælpere til samtaler, da vi ved at fokusere på mavefornemmelse og se på bl.a. kemi mellem den nye hjælper og borger skaber det rigtig match fra start. Derfor inkluderer vores arbejdsleder-kursus bl.a. konflikthåndtering, rekruttering, lovmæssige forhold, Udmålingsbekendtgørelsen/serviceloven, principafgørelser, GDPR persondata, tavshedspligter, APV, personalemøder, MUS samtaler, Vagtrul/vagtplaner, Sygdom, ferier, barsel, kommunikation/tiltaleform, arbejdsopgaver tilladt, hvordan opnår arbejdsleder at ens hjælpere forbliver stabile og fleksible, opsigelser, informationsskabeloner, planer i hjemmet, logbog, kurser og mere. Det er klart præciseret hvilke opgaver en arbejdsleder skal kunne varetage, men alt det som ligger udenfor, forsøger vi netop også at berøre.
Fremfor vi bare kører på med alle facts, vælger vi andre indlæringsmuligheder og sørger for evt. at dele kurset op, samt arbejder med gruppearbejde hvis muligt, da dette ofte er meget givtigt og skaber adspredelse for indlæring. Kursets varighed vil typisk være over et par dage, dog kan vi i nogle tilfælde afholde kurset på 4-6 timer, dog varer det ofte ca. 10-12 timer over 2 dage, da vi går i dybden med tingene.